Medarbejdere
Troels Thomsen - indehaver, kok og tjener
Troels er indehaver af Lecoq. Er oprindeligt udlært kok fra Molskroen og har siden været et smut i Paris et års tid for at arbejde på den eksklusive restaurant Maison Blanche og selvfølgelig forsøge at lære det franske sprog. Vel hjemme i Danmark taler han det gerne med alle franskmænd og andre frankofile personer. Han træner ivrigt bordfodbold og elsker naturligvis foie gras og champagne.
Morten Kjer Petersen - køkkenchef
Lecoqs køkkenchef Morten har også tidligere arbejdet for nogle af de store, bl.a. under Michel Michaud som souschef på Ruths Hotel i Skagen og under Tommy Friis, vinder af DM for kokke 2010. Morten går ind for disciplin i køkkenet og styrer med fast hånd.
Rasmus Bundgaard Nielsen - kokkeelev
I daglig tale hedder Lecoqs kokkeelev ikke andet end Junior. Junior brænder for kokkefaget og bruger også al sin ikke-eksisterende fritid på at læse kogebøger og øve sig.
Victor Huber - kokkeelev
Ligesom Lecoq er Victor halvt fransk, og hans far har delt et livslangt venskab med Lecoqs 1. generation og ophavsmand. Vi er derfor rigtig glade for, at vi i 2. generation kan holde sammen på Lecoq. Victor er allerede en dygtig kok og passioneret omkring sit fag. Han brillerer også gerne bag baren engang imellem, og han ved alt, hvad der er værd at vide om kaffe.
